
Lige kort efter udgivelsen af Volbeats andet studio album, Rock The Rebel / Metal The Devil, udkom, tog Michael Poulsen og compani forbi lille haderslev og spillede et brag af en koncert!
Alle sangene fra den originale plade blev spillet, til meget stor glæde for bl.a. undertegnede da alle sangene fra den er brændt godt og grundigt ind på nethinden. Og som altid til Volbeats koncerter blev der skrålet godt og grundigt med på sangene. Michaels vokal lød perfekt, virkelig ligesom på pladen, med sin Elvis-agtige sangstemme.
Nogle af de nye sange var naturligvis også med til koncerten. Navnligt kan der nævnes The Garden’s Tale, som jo på det tidspunkt havde fået rigeligt med spilletid i både radio og på tv. Johans vokal på sangen blev sunget af Volbeats nye guitarist i stedet (afløseren for Franz Hellboss), som faktisk klarede opgaven ganske udemærket (troede faktisk det var playback indtil jeg så ham stå og synge).
Stemningen var rigtig fed, og de formåede virkelig at holde publikum underholdt. Gør dig den tjeneste at se Volbeat hvis de spiller i nærheden af dig!
Karaktér: 8/10

